23948sdkhjf

Dagligvarekæde tager første skridt mod prisnedsættelser

Fra starten af næste uge vil den tyske dagligvarekæde Lidl tage de første skridt mod generelle prisnedsættelser i dagligvarebranchen. 

Det sker i første omgang gennem prisnedsættelser på tre konkrete produkter fra kædens eget private label-sortiment. 

- Vi har set toppen af prisstigningerne og forventer, atpriserne vil falde i de kommende måneder. Vi har haft positive leverandørforhandlinger, og der er faldende råvarepriser. 

- Vi ser ind i, at der i den kommende tid vil komme yderligere prisnedsættelser på blandt andet mejeriprodukter, kaffe og helt almindelige dagligvarer, forklarer Rasmus Pape, der er indkøbsdirektør i Lidl Danmark, i en pressemeddelelse. 

Prisnedsættelserne bliver i første omgang på ti procent, oplyser Lidl Danmark og sker som følge af forhandlinger med dagligvarekædens leverandører. 

Fra mandag i næste uge træder prisnedsættelserne i kraft i samtlige af Lidls 139 butikker på landsplan. 

Det er to smørprodukter fra Milbona og ét fra Engvang, som Lidl i første omgang indfører prisnedsættelser på. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.74